Drammen, den 7^de Oktober 1894.

Kjære Forældre.

I Kjøbenhavn fik jeg ikke megen Tid til Brevskrivning, da jeg blev mønstret Kl. 4 og maatte gaa ombord Kl. 5; hellerikke vidste jeg dengang, hvordan Reisen gik, og det har været helt kjedeligt for mig her slet ingen Breve at faa.

     Nu skal jeg fortælle mine Tildragelser siden jeg reiste hjemmefra. I Kjøbenhavn gik jeg og var kjed af Tilværelsen. Jeg kunne have kommet ud som Jungsmand med en Jagt, men det brød jeg mig ikke om, det havde kun været at ligge i Havn hver anden Dag. Kokhyrer var der ogsaa nok af, men Betalingen var sløj. Saa en skønne Dag mente jeg at kunne gjøre min Lykke paa en 3 mastet amerikansk Skonnert, som laa uden i Frihavnen; et Par Hovmestere var allerede blevne kasserede, fordi de ikke kunde tale engelsk; saa meldte jeg mig, og det saa ogsaa ud som om jeg skulde blive den udvalgte, men netop i det afgjørende Øieblik meldte sig endnu en Aspirant til Pladsen: en lille pukkelrygget Steward, der havde seilet med Engelskmænd i 3 Aar. Han blev forhyret for 4 £ om Maaneden (1 Pund Sterling = £ = 18 Kr); men saa et Par Dage efter fik jeg denne Hyre med For- og Agterskonnerten »Hulda« af Nyborg ført af en Skipper med navn Petersen; foruden ham er der kun en Letmatros ombord, som hedder Peter.

     Vi have det rigtig godt paa dette Fartøi. Letmatrosen hjælper til med Madlavningen, som foregaar i Lukafet, vi have nemlig ikke Kabys paa Dækket. Han er meget musikalsk og trakterer en Harmonika, som den bedste. Han og Skipperen ere flinke Folk. »Ranson« er der intet, som hedder, vi spise sammen med Skipperen i Kahytten. – Fra København gik vi op forbi Frederikstad til Sanesund ved Sapsborg og udlossede en Ladning Faxe Kalksten. Nu skulle vi laste Fortougsten til Tyskland her fra Drammen. Vi ligge for Øieblikket helt inde under nogle høie Fjælde bevoxede med Gran- og Birkeskov. Her er meget smukt langs med Fjorden. Skovklædte Fjælde med grønne Dale imellem, hvor de smaa hvid- eller rødmalede Træhuse ligge omgivne af Birkelunde.

Om Livet ombord skal jeg nærmere skrive, naar vi komme til Tyskland. Nu senders mangen en Hilsen til Venner og Bekjendte, jeg behøver vel ikke at remse dem op. Bom Per maa I hilse fra mig. Præsten og Lærer Lyngby ligeledes. Hils mine Søskende og venner selv hilsede fra Eders

Herman

E.S. Da jeg ingen Udgaaende fik, kunde jeg ikke sende Penge hjem, men de skulle komme inden vi komme til Danmark.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]