Stugsund ved Søderhamnn, d. 22/7 94.
Kjære Forældre.
Tak for Eders Brev; jeg ventede det med Længsel. Hele fire Breve har jeg faaet her, inden Eders kom. Først fik jeg brev fra Thygesen i Kjerteminde, saa kom der et fra Mühldorff paa Vallø, dernæst fra P. Pedersens Niels, derefter et fra Gartner Anthon Petersen i London, og nu til Slut Eders. Sig Anna Tak for Brevet samt for Løftet om hendes Fotografi. Hun kan godt sende det; men Frygt for, at det ikke skulde kunne gaa an at have Fotografier med tilsøes, viser sig at være ugrundet: jeg har nemlig et Par Stykker, som have holdt sig godt.
Oluf er jo nu en stor Dreng, der kan sende mig egenhændig Hilsen, og Marie skriver jo helt godt Brev. Tak dem begge for deres Venlighed.
Stugsund, 28 Juli 1894. (fortsættelse)
Nu skal I faa høre lidt om, hvordan det er gaaet, siden jeg sidst skrev. I Rusland fik vi altså Oliekager og Klid til Last; jeg var imidlertid ikke ret meget med at laste, thi jeg laa til Køjs og havde Gigt i begge Ben. Fødderne hovnede op, saa jeg hverken kunde gaa eller staa. Saa var jeg hos Lægen og hav sagde ogsaa at det var Gigt. Medicin fik jeg. Salve til at gnide Fødderne med og Pulver til at tage i Vand Salven kunde nok gaa an, men Pulverne vare ganske forskrækkelige at faa ned. Reisen fra Riga til Søderhamn varede kun en Uge;
Dage, uden at det var muligt for mig at kunne komme ud af Kassen – langt mindre da at komme op ad Trappen fra Lukafet til Dækket. Saa gik Gigten bort igjen, men kom atter tilbage. – dog ikke værre end at jeg kunde være med ved Losningen af Kagerne og Kliden. Nu er den helt borte, men kommer desværre vel nok igjen, naar vi atter kommer ud og faa Regn og fugtigt Veir. Vi have faaet Last ind: Brædder, som vi skulle hjem til Danmark med. Vi komme nær Herfølge; saa nær som vi næsten kunne komme, dersom vi da ikke skulde have været til Kjøge. Bestemmelsesstedet er nemlig Rødvig. Derfra tænker jeg at kunne komme hjem at besøge Eder en Søndag, dersom jeg da ikke afmønstrer og reiser lige til Kjøbenhavn for at faa en anden Hyre; jeg er kjed af at være Kok, kjed af at gaa og rode med de sorte Gryder. I Dag har jeg steg Bøf til hele Menigheden, og det gik til paa følgende Maade: Først en svingende Gryde gamle Kartofler over Fyr, - af med dem, saa snart de ere kogte. Imidlertid er Kødet skaaret i Skiver og hakket lidt med min Kniv, - dyppet i Mel kom saa Kødet paa Panden, hvori der brasede det deiligste Arboga Margarine. Naar det havde stegt noget kom jeg Peber paa, og naar det var rigtig pænt brunet, smed jeg det i en Gryde, og lod den staa ganske rolig, indtil tre store Pander fulde af Bøf var stegte og komme i den; saa et Maal Vand i Gryden og over Fyret med den, saa at den kunde koge. Panden over det andet. Fyrkul i Komfuret, Smør og ituskaarne Løg, deri at brunes, - det Hele i Gryden, naar Bøffen saa er kogt omtrent færdig, lidt Meljævning paa, og naar den saa har skruppet lidt , saa har man den dejligste Bøf, nogen vil stoppe i Ansigtet. Det er sandt, jeg kom også Salt i Gryden. – Pæn Kødsuppe kan jeg ogsaa koge. Budding laver jeg ogsaa meget net, naar jeg selv skal sige det. Jens siger da også: »Den er klassisk«; Men disse fire Retter faa vi kun, naar vi ligge ved Land ellers er Spiseseddelen: Mandag: Vælling (Byggryn kogte i Vand. Sirup at komme i), Kartofler og stegt Flæsk. Tirsdag: Kogte Bønner og Kød (ligeledes Sirup til Bønnerne). Onsdag: Klipfisk. Torsdag: Kaal og Kød (Kaalen kogt af tørret Grønkaal saa fint som Snus). Fredag: Vælling, Kartofler og stegt Flæsk. Lørdag: Klipfisk. Søndag: Lobescowes; der bestaar af kogte mosede Kartofler, hvori der er kommet en Pande Fedt og stegte Flæsketærner samt brunede Løg.
Fredag er Rationsdag, eller som de siger herombord, »Ransonsdag.« Saa faar Jens og jeg hver et Pund Smør og hver et halvt Pund Sukker som vi spiser af det tilsammen, saalænge der er noget – hverken Sukker eller Smør kan slaa ud, da vi ikke faa Rugbrød, men kun knastørre Beskøiter, som jeg havde megen Vanskelighed ved at faa ned i Begyndelsen. Her i Søderhamn og Stugsund er Rugbrød saa dyrt, saa kun Skipperen og Styrmanden spiser det, - vi gnave Beskøiter. Ja, Smør har jeg skrevet ovenfor, at vi faa, men jeg mente Margarine. Her i Sverige have vi første Gang siden vi reiste fra Odense faaet Fløde i Kaffen, men Jens og jeg have rigtignok selv maattet kjøbe den.
Nu tror jeg, jeg vil lade det være nok om Maden. I morgen skulle vi ud. Der kommer en lille Dampbaad, »Ångbåd« som Svensken siger og slæber os ud af Sundet her, som er for smalt til at krydse ud af. Saa gar det atter hjemad til. Her er ellers saa kønt her. Søderhamn er smukkere end mange danske Provinsbyer. Byen ligger spredt med vakre Haver og Anlæg imellem Husene. Rundt om er her Høider med gran og Birkeskov; i Stugsundet er der mange skovbevoxsede Smaaøer. Jeg synes det er den smukkeste Plads jeg endnu har været paa. Jens synes ikke om Søderhamn, den er ham for lille, men han har jo også seilet paa England til de store Byer. Hans Fællesudtryk om alle Smaabyer lyder saaledes. »Der er jo bare et Hus med et Pæretræ, Ævletræet gik ud i fjor«. Jeg skal hilse Eder fra ham. Vi komme nok begge to hjem og besøger Eder, nar vi komme til Rødvig.
Nu tror jeg, det faar være Slut for denne Gang. Af de Breve, jeg har faaet, har jeg kun faaet Tid at svare paa Eders og Mühldorffs. Hils nu mine Søskende mange Gange fra mig. Hils P. Pedersen, Niels og Marie, og Niels, fordi han skrev til mig. Hilsen sendes ogsaa Bom Per, Kristian Herbst og hvem der ellers bryder sig om en Hilsen fra mig. Hils igen alle, som have sendt mig Hilsen; - og nu Levvel og mange Hilsen fra
Eders Herman
[ Forrige brev | Oversigt | Næste brev ]