Pensacola. 21. Maj 1919.

Kære Søster Anna.

Mange Tak for Brevet, som jeg modtog i Dag. Det havde næsten taget en Maaned for at naa hertil. Tak ogsaa for Blomsterne. Det var helt morsomt at faa Bukkar, Violer og Anemoner hjemmefra.

     Ejvind har næppe haft nogen Vanskelighed med at gøre Svendestykke, vil jeg antage, da han jo er flink. Jeg tager det for givet, at han har klaret sig med Glans, og beder dig derfor ønske ham til Lykke fra mig. Han skulde tage og lære noget Engelsk og saa komme her over, hvor der bygges saa store, høje Huse. Foreløbig vil du og Lavrids vel ikke af med ham, kan jeg tro. Her rundt omkring er Husene for Resten mest af Træ. Her forleden blev der flyttet to Beboelseshuse lige overfor, hvor jeg bor. De blev flyttet paa Ruller med et Tov rundt et Gangspil, der blev bevæget af et Muldyr. Ved Hjælp af Dunkrafter løftedes Husene saa meget, at Murerne kunde bygge Murstenspiller under dem, da de var naaet til det Sted lidt herfra, hvor de skulde staa.

     Det var rigtig sørgeligt at Mariane skulde dø saa ung fra Mand og Barn, og jeg kan godt forstaa, at dine Svigerforældre sørger meget. Min Kone skrev det til mig for nogen Tid siden. Ja, den Spanske har sandelig været slem. Og Anton, som er plaget af Ryg- og Benværk. Det er ogsaa et Slid at være Parcellist og køre med Mælkevogn. Det er godt, han nu har afgivet Kørselen. Selv kan jeg ikke sige, at jeg er overlæsset med Arbejde. Der har ikke været bygget paa mit Skib de sidste fire Maaneder; men det er sommetider et haardt Arbejde ikke at bestille noget. Skibsværftet er i Pengevanskeligheder, og jeg antager ikke, at der bliver noget Skib for mig her i det hele taget. Jeg venter, at min Reder vil ankomme hertil om en fjorten Dages Tid. Saa haaber jeg at blive fri til at rejse, hvorhen jeg vil. Dog bliver det næppe hjem, da jeg ikke tror, at Chancerne er særlig gode hjemme. For Resten har jeg taget den amerikanske Eksamen for Skibsførere, saa det skulle ikke være forbundet med nogen Vanskelighed at komme til Søs herfra. Det værste er at skulle undvære Elisabeth og Peter. Igaar fik jeg brev med Fotografier af Drengen. De var taget sidst i Marts. Det er en dejlig Unge, og jeg savner ham og hans Moder, kan du tro. Det kan jo imidlertid ikke nytte at klage; for en Sømand kan ikke være hjemme altid. Elisabeth har stor Lyst til at komme herover, og gaar det, som jeg antager det gør, at jeg faar Skib herovre, kommer hun sikkert herover medbringende Peter. Jeg skal i et senere Brev lade dig vide, hvordan det gaar.

     Dine Breve er Nyhedskilder all right; men Peter Grønlænder kendte jeg ikke alligevel. For det er da ikke Niels Carls Niels Peter? Ja, Tiden gaar, og Folk bliver gamle og graa, inden man ser sig om. At tænke sig, at Slotsforvalter F. er reduceret til at bo i et gammelt Skolehus ude paa Heden. Det kunde jeg næppe have forestillet mig, da jeg var en lille, tynd Kontorist paa hans Faders Kontor. Vil du hilse Brogaard fra mig. Han har for Resten ganske ret i, at de ikke er saa nøje med, hvad Slags Motorer, der kommer i Skibene, eller deres Bygning i det hele taget.

     Hils Venner og Slægtninge, Anna, mange Gange fra mig. Særlig maa du hilse Lavrids og Børnene. Fortæl Lavrids, at han ved vist ikke rigtig, hvor godt han har det derhjemme i Dannevang, hvor han kan tage sig en Pilsener, naar han er tørstig. Her er aldeles tørlagt. Bortset fra det, har jeg det udmærket her; men er blevet en slank Yngling igen. Mit Klons er alt for stort til mig, saa jeg maa se at skaffe mig nyt. Vær nu hilset mange Gange fra

din hengivne Broder

Herman.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]