Espergærde. 8. November 1918.

Kære Søster og Svoger.

Et Par Ord for at meddele eder, at vi alle er raske her hos os. Ellers hører man mest om Sygdom og Dødsfald fra alle Kanter. Vi haaber, at I ikke er plaget af den spanske Syge hjemme hos eder. Nu for nylig døde en Kusine til min Kone. Hun var Sygeplejerske paa Finsensinstitutet. Hun skal begraves i Dag i Rønne. Hendes Moder ligger syg af den spanske hjemme hos Svigermoder i København. Hun blev smittet, da hun kom over for at se til Datteren. Min Kones Broder, som har fri fra Tandlægeskolen, bor for Tiden hos os. Af Aviserne ser vi, at Sygdommen ogsaa tager haardt fat i Køgeegnen. Hvis det ikke havde været for al den Sygdom og Elendighed kunde jeg have haft stor Lyst til at rejse ned for a hilse paa eder nu i Efteraaret. Om en lille Maanedstid skal jeg rejse til Amerika for at tilse Bygningen af en Motorskonnert, og muligvis skal jeg føre den, naar den bliver færdig i Marts næste Aar. Den skal kunne laste c. 800 Ts, altsaa en ret stor Skude af den Slags. Den bygges i Pensacola, en By, der ligger ved den meksikanske Havbugt i Staten Florida ikke langt fra Mobile. For Øjeblikket venter jeg paa Pas fra de forenede Fristater for at kunne komme til at rejse med en af vore Passagerbaade, der gaar i Begyndelsen af December.

     Vor lille Peter trives godt. Han taler en hel Del og lærer nye Ord næsten daglig. Naturligvis kan vi dog bedre forstaa ham end fremmede kan. Paa Billederne, som følger hermed kan I selv se, hvor stor han er. Næst Svigermoder er I de første, som faar Billederne, da vi kun har faaet nogle faa Stykker foreløbig.

     Vil I hilsen paa det bedste hos Karls og Antons. Mange Hilsener til eder alle fra

Elisabeth og Herman.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]