Aarhus, de. 23. November 1914.

Kære Fader.

Da der er Tale om, at »Skinfaxe« skal en Rejse til Fristaterne, vil jeg skrive og fortælle, at Elisabeth og jeg har det godt. Hidtil har vi sejlet paa England, og Farterne har været ret korte. Af gammel Vane har jeg derfor ikke været videre flittig til at skrive. Min Kone har været med hele Tiden. Det var oprindelig Meningen, at hun skulde være bleven i Land, da vi kom fra England første Gang efter Krigens Udbrud. Rederiet mente, »at Risikoen var for stor«; men saa gik hun op paa Kontoret og spurgte, om Risikoen ikke nok var hendes egen, og saa fik hun Lov at blive med.

     Alt gaar ellers som sædvanligt naar lige undtages at Ruterne bliver forandrede nu og da. Ved den engelske Østkyst er jo heller ingen Fyr tændte – ja, det er der da for Resten heller ikke i Sydsverrig, paa Ålandsøerne og i Finland. Vi havde en Rejse til Raumo i Finland her i forrige Maaned, men den var helt frugtesløs. Der var midlertidigt udførselsforbud mod Udskibning af Træ, og der laa mange Skove og ventede paa Senatets Afgørelse med Hensyn hertil. Samtidigt skete der flere Opbringelser af Skibe med Trælast fra Sverige til England, naar de skulde passerede de tyske Orlogsmænd ved Falstebro. Rederiet kaldte os derfor tilbage for at gaa til England i Stedet for. Den Slags Rejser er jo meget kedelige og kostbare. Eksempelvis skal jeg nævne, at alene det, at vi gik ind til Raumo, hvor vi laa til Ankers mellem nøgne Skær, kostede 320 Kr. for Lods- og Toldvæsensudgifter. Vort Ophold der var kun to Dage. I Fredstid er de daglige udgifter ved at holde et Skab af »Skinfaxes« Størrelse i Fart mellem 300 og 400 Kroner (Hyrer, Proviant, Kul osv.). Nu for Tiden er Hyrerne jo meget højere end i Fredstid, idet Krigstillægget for Matroser og Fyrbødere er lige saa stort som selve P ? Fragterne er derimod ikke særligt meget højere end i Fredstid.

     Der bliver i Morgen sendt en Pakke til Anna - vil du sige det til hende. Min Kone siger, at der er tre engelske Haandklæder deri, et til hver af Børnene. Der er saa et Pund The til Anna og en Daase Bisquit til Emma. Desuden hvis det gaar heldigt forbi Toldvæsenet, to Flasker Whisky til Julegilde. Meningen var at det hele skulde have været som en Julepakke; men vi maa sende det nu, hvis vi skal til Amerika.

     Jeg lægger et Billede inden i Brevet af min Kone og mig. Vil du ikke give det til Søster Emma. Hun vilde jo gerne havde haft et af de Kort, hvorpaa vi er fotograferede sammen med Mandskabet da Skibet var i Wismar; men vi her ikke mere end et tilbage, saa hun maa tage mod dette. Elisabeth som for Øjeblikket er gaaet til Apoteket for at købe Øjensalve til vor Puddelhund, »Chang«, beder hilse dig mange Gange. Hils Slægt og Venner fra og begge. Glem ikke at give Niels Nielsen min specielle Hilsen. Forrige Rejse var vi i Nyborg med Kul fra Blyth og havde 8½ Døgn med Østenstorm paa Hjemrejsen, som under almindelige Forhold kan gøres paa 3 til 4 Døgn. Denne Gang har vi haft temmelig godt Vejr baade over og hjem.

     Farvel, kære Far, hils alle hjemme fra os begge.

din søn

Herman.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]