Falmouth Rhed 21/12 1911.

Kære Fader.

Inden Kaptajnen gaar i Land, maa jeg i al Hast skrive et Par Ord for at lade dig vide, at vi efter 94 Dages Rejse er kommen vel i Havn her. Hvor vi skal gaa hen herfra er endnu ikke bestemt; kanske vi faar Lov at ligge her Julen over. Det ser ikke meget vinterligt ud her. Markerne er grønne og Faarene græsser ude omkring paa Skraaningerne ned mod Bugten. Vejret er mildt, men regnfuldt.

     Kanske vi skal gaa til Antwerpen i Stedet for Hamburg. Der tales om det. En venlig Hilsen og en glædelig Jul til dig og Alle hjemme

din Søn

Herman

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]