Iquique, d. 13. Aug. 1911

Kære Svoger.

Efter en helt kort Rejse paa en halv Snes Dage ankom vi lykkeligt og vel her paa Rheden, hvor vi har ligget en Uges Tid og losset Ballast. Endnu har jeg ikke været i Land, saa jeg skal ikke kunnet udtale mig om selve Byen med nogen Bestemthed; men et er sikkert og vist, at den ikke just ser imponerende ud set fra Havet. Omgivelserne, Kysten er saa langt man kan øjne Fjælde med en rigelighed af Sand ned ad Skrænter og Skraaninger men uden Plantevækst af nogen Slags. Det er saaledes ikke de Naturomgivelsernes Tiltrækning, der gør, at mange Evropæere bor her; men adskillige Formuer bliver lavede her, og naar Folk saa bare forstaar at trække sig tilbage (til Evropa) i Tide, kan de være holdne Folk for Resten af deres Levetid. Lodsen, som tog os ind fra Ballastpladsen til vor nuværende Ankerplads, fortalte, at han havde faaet samlet sig en net lille Sum på 10000 £ (180,000 Kr.), som han havde indestaaende i en Bank i Lima, og det havde været hans Mening at rejse hjem til Karlskrona, hvor han var fra. Der blev imidlertid Krig mellem Peru og Chile, og Banken maatte likvidere. Han fik 8 p.C. Saa var der ikke meget at rejse hjem for, og saa blev han. Han var godt oppe i Halvtredserne.

     Hvis det ikke var for Salpeterets Skyld, saa vilde Kysten her rimeligvis være saa godt som ubeboet, da her ikke kommer Regn, og der saaledes intet kan gro. Alle Levnedsmidler maa tilføres. Kartofler, som i Valparaiso kostede 18 Kr. pr. Sæk, er næsten ubetalelige her. Kød er ogsaa dyrt (og sejgt).

     Længer oppe ad Kysten, i Peru, skal der være god Fremtid for søfarende Evropæere. Der findes ingen peruanske Skibsførere, og det spiller ingen Rolle, hvor en Mand har taget Eksamen i Navigation. I Chile skal der chileansk Eksamen til. Den er vistnok ikke særlig vanskelig at underkaste sig for en, som kan spansk. En skipper af Capt. Marcussens Bekendtskab, som var her ombord i Valparaiso, havde lige været »oppe« en Time til skriftlig og to Timer til mundtlig Eksamen; men han talte ogsaa Spansk saa det knagede.

     Er Emma og Jens rejste til Amerika? I Maren Kirstines Brev stod at Smedien i Lellinge var solgt, og at de spekulerede paa at rejse.

     Her ligger to norske Sejlskibe foruden »Cambuskenneth«. Den ene, en Christianiabark »Glitore« ligger fortøjet en Skibslængde fra os. Alle Sejlskibe fortøjer hermed Anker ude for og agter. De ligger i Rækker saaledes:

Og der er kun delvis Beskyttelse mod Havet ved en lille Ø og en Mole mellem den og Fastlandet. Her er mange store og pæne Skibe af forskellige nationer, men ingen danske. Blandt andre Flag, som vajer inde i Byen, ser man dog ogsaa Danneborg. Vor Kok, som hører hjemme i Slagelse gjorde mig opmærksom paa det, idet han samtidig udtalte som sin private Mening, at saa var der nok ogsaa en Beværtning i Nærheden, og det er jo rimeligt nok, at der ogsaa er. Samme Kok var det, der paa sin Moders Spørgsmaal, da han sidst drog hjemme fra, hvornaar han nu kom tilbage, svarede, at han kom, naar han kunne fremvise en Afregning paa 300 Kr. Hertil sagde Moderen: »Ja, saa faar jeg da aldrig dig at se mere min Dreng«. Det kan ogsaa være rimeligt nok.

     Ja, Lavrids, nu slutter jeg med mange Hilsener til jer alle derhjemme. Mange Tak for Bladene, som Anna sendte. Roserne var i all right. Drengene og Niels Nielsen har vel faaet Brevkortene sendte fra Valparaiso. Hils dem, og hils Bebbe og dine Forældre.

     Du og Anna hilses paa det kraftigste

Fra din Svoger

Herman.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]