Williamstown, d. 19. Marts 1911.

Kære Fader og kære alle sammen.

Det var mig en Glæde at høre, at alt gaar vel derhjemme. Tak til Anna for de mange Breve, og Tak til Drengene for Brevkortene. Jeg skal ikke glemme at bringe nogle Smaasager med hjem til dem, nar jeg engang kommer til Evropa igen. Jeg har for Resten allerede begyndt at samle sammen. Saaledes er der ét Par fine Vædderhorn som kan gøre Tjeneste som Hatteknager for Drengenes høje Hatte; dem købte jeg af en Mand, som gaar om Bord i Skibene og sælger Ting som Naalepuder lavede af fint pudsede Hove og Klove. Der skal nok blive forskellige Ting, for Rejsen bliver lang. Vi skal nemlig gaa til Walparaiso med den Hvedeladning, som vi nu er i Færd med at tage ind. Vi havde 122 Dages Rejse ud hertil. Først laa vi for Modvind og Storm norden om Skotland. Da vi passerede Fair Isle sendte jeg Brev i Land med nogle Fiskere, som kom langs Siden for at gøre Handel med Fisk, Tuskhandel. De fik Tobak og salt Kød, og vi fik til Gengæld Torsk. Jeg ved ikke, om I har faaet Brevet. Det var kun nogle faa Linjer, for at I kunde vide, at vi var under Vejs. Vi havde som sagt, temmelig haardt Vejr der nord for Skotland, saa vi kunde kun føre smaa Sejl og laa og drev af og drev af helt op Nordvest af Færøerne. Koldt var det som bare Pokker, og vi saa Nordlys om Natten saa det rigtig glimrede. De var just ikke saa regelmæssige, som de, der staar afbildede i Geografierne. Det hele lignede mere store Draperier med Folder og Frynser, der dirrede paa Himlen og bestandig skiftede Form. Det var rigtig pænt at se; men jeg bryder mig ikke om at se det mere i et tungt lastet Skib med en Besætning af mildest talt maadelige Søfolk. Naa, vi fik jo imidlertid god Vind, og fra Rockall gik det strygende lige ned i Nordostpassaten; men den var nok saa løj. Vi havde ikke meget Stille ved Linien, men efter at være løbet ud af Sydostpassaten fik vi en Del Modvind, inden vi kom ned i Vestenvindsbæltet, hvor vi havde strygende Bris og forholdsvis fint Vejr hele Tiden. Vi har losset Halvdelen af vor Last fra Skotland i en lille Plads som hedder Yarraville, tæt ved Melbourne og den sidste Halvdel i selve Melbourne. Nu ligger vi altsaa og tager Hvede ind for Chile. Det vil rimeligvis tage en fjorten Dages Tid, inden vi bliver færdige, for Vejret er nok saa ustadigt nu mod Sommerens Slutning. Det stormer og regner, og Regnen stopper jo Indladningen af Hvede. Rejsen over til Valparaiso vil sagtens nok tage 50 á 60 Dage, og saa bliver det at ligge en 3-4 Maaneder paa Valparaisos Red og losse. Det gaar jo langsomt med Losning paa en saadan aaben Kyst, hvor Dønningerne fra det store Ocean staar lige paa Kysten, saa Lægterne ikke kan lægge langs Siden af Skibene for at modtage Last. Med »Lota« kom vi, saa vidt jeg husker, ind den 7. Juni, og det var i Slutningen af Oktober, vi forlod Tocopilla med Salpeter for Dunkirken. Om vi skal laste Salpeter og gaa hjem fra Vestkysten, eller vi skal gaa over hertil Avstralien igen, vides ikke endnu. Skal vi gaa fra Vestkysten til Evropa, kan vi ikke godt gøre Regning paa at være hjemme før i Januar eller Februar næste Aar. Dersom Rejsen derimod gælder Avstralien igen, da er det ikke muligt at sige, hvor længde det vil vare, inden Skibet atter kommer til Evropa.

     Nu maa jeg slutte for denne Gang med Hilsen til hele Familien. Hils Oluf, Mureren. Jeg skal skrive til Jens og Emma med det første. De sendte mig et Billede af Poul. Han er vokset godt, siden jeg saa ham sidst.

     Lev vel og vær hilset fra

Eders

Herman.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]