New York d. 14 Februar 1905.

Kære Fader.

Vel i Havn igen, skynder jeg mig at meddele dig, at jeg har faaet alle de Breve, som mine Søskende har sendt – baade det Anna Sendte til Hobart og dem Anna, Maria og Oluf skrev til Auchland; de ere alle blevne sendte efter Skibet. Desuden havde Anna jo ogsaa skrevet hertil N. Y. Der var tillige Brev fra Maria, jeg mener min Kone, En Bekendt i København sendte Brev til Hobart og Postkort til New Zealand, begge Dele vare sendte hertil forud for »Peru«. En Bekendt i Hobart, en Nordmand bosat der, sendte ligeledes Postkort. Alt i alt fik jeg syv Breve og to Kort paa en gang. Nu beder jeg dig Fader, at du siger mine Søskende Tak for deres venlige Breve. Særlig glad var jeg for at Marias og Emmas Fotografier. De ere nu i mit Album. Jeg har nemlig et Album, købt for 6 pence i Whitechapel. London E. fra en Boghøker i Gaden. Det har i sin Tid været et respektabelt Album, jeg mener, tilhørt respektable Folk- at dømme efter Fotografierne, som det var fuldt af, da jeg købte det. De fleste af dem er der da endnu; jeg haler bare et ud, hver gang jeg faar Fotografi af min egen Bekendtskabskreds til at sætte ind i stedet. Saaledes maatte en gammel Bedstemor og hendes to Børnebørn samt en Herre af Middelstanden give Plads for Frøknerne Hemmingsen. Førstnævnte hvile nu i Hulheden af Bindet om nævnte Album, hvor en nedbrudt Spilledaase ligeledes fører en uænset Tilværelse. – Det var mig en stor Glæde at faa Brev fra Broder Oluf, - det første jeg har haft fra ham. Han gør en undskyldning for sin Skrift; men det behøver han saamænd ikke; thi selv om han ikke kan hamle op med Marie i Skrivefærdighed, saa er hans Haandskrift særdeles tydelig. Naar jeg skriver til ham, skal jeg fortælle ham; at der er en engelsk Gentleman rede til at fortrække fra Albummet for at overlade hans Billede en Plads.

     Annas Børn ere jo fulde af Nyheder nogle glædelige og andre bedrøvelige, saaledes at Hans Olsens Per er bleven melankolsk, og at Per Persens Niels er bleven, hvad en Københavner vilde kalde »brændt a’« - jeg mener med Hensyn til Ægteskabet. Apropos om Ægteskab: Maria og jeg ere blevne enige om at gaa hver sine Veje, da hun (som jeg) mener, at vi kommer bedst ud af det, naar vi har Land og Hav mellem os. Det kan der jo være noget i, som han sagde manden om sit Klædeskab, hvori der bare var en Klædning (og det var Bagklædningen). I den Anledning tænker jeg, at jeg vil holde mig saa nær som muligt til det følgende Program: »Peru« gaar herfra ud til Australien og (efter Kaptajnens Mening) derfra til London. Jeg gaar med; og ved Hjemkomsten til Evropa vil jeg, om jeg er rigtig sparsom, have Penge nok til et tolv Maaneders Ophold paa en Navigationsskole og til en Bicycle og en Hund. Navigationen for at sætte mig i stand til at gaa paa Broen i stedet for paa Bakken, Bicyclen til Rekreation i ledige Timer og Hunden til trofast Ledsager og Fodvarmer (man siger, at den er det bedste Middel, mod Gigt). Ved at tage Styrmandsexamen  haaber jeg at kunne naa til en mere uafhængig Stilling end den som Matros. Om der ikke bliver Raad til de sidste to Ting, saa faar det ogsaa være det samme; Skønt jeg skulde lide at faa idet mindste en af Delene. Bedre sent end aldrig.

Naar jeg skriver næst, skal jeg fortælle lidt om Rejsen hertil og om New York City. Jeg skriver til Maria i aften ogsaa, og har desuden lovet at skrive et svensk Brev til Finland for en Kammerat. Jeg haaber, kære Fader, at disse Linier maa træffe eder alle derhjemme i bedste Velgaaende. Da vi skal blive her mindst 6-7 Uger, venter jeg Brevadressen er den samme. Hilsen til Alle Først og sidst Hilses du fra din hengivne Søn

Herman.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]