Stratford, N.J. den 20de Januar 1935

Kære Søster Anna

Du skal have Tak for dine Breve og for Avisudklippene. Jeg bliver altid glad ved at få Brev fra dig. Desværre er jeg agterud med Besvarelsen – og saa havde jeg dog sat mig for at sende Brev til din Fødselsdag den 3die December. Derpaa skulle saa Brevskrivningen foregaa i Jule Helligdagene. Det blev jo heller ikke til noget naturligvis, men nu skal det alligevel være, inden vi er ude af den første maaned i det nye Aar.

     I slutningen af det gamle Aar døde min Svigermoder og min Kone var meget nedtrykt over aldrig at have faaet en Lejlighed til at besøge hende i de mange aar, der var gaaet siden de sidst saas. Det var jo umuligt at trøste ved en saadan Lejlighed.

     Ja, slægt og Venner dør, og det er jo en mindelse om, at inden saa meget længe staar man selv for Tur til at dø. Ikke at jeg gaar rundt og spekulerer over det til daglig, men man savner nu engang Mennesker, som har taget Del i ens Ve og Vel. Mormor som vi her kaldte min Kones Moder, var en flittig og regelmæssig Brevskriver til os begge. Ogsaa til hende var jeg i Baghaanden med Svar, men min Kone skrev hyppigt til hende. Det vil være et savn nu, at denne Forbindelse er brudt. Nu er min Kone ligesom kommen over det værste. Tiden hjælper jo.

     Her er vi saa temmelig raske. Vinterforkølelser undgaar man som Regel ikke, særlig naar der intet rigtigt Vintervejr er. Hidtil har det været temmelig mildt, meget lidt Skøjteføre, en Nats snevejr et Par gange og saa Plaskregn den næste Dag. Det har ogsaa været taaget et helt Par Uger i Rad, hvad der ellers er usædvanligt paa disse Egne. I dag har vi igen den Slags Vejr: Regn og Taage – saa jeg er glad det er Søndag. I de nordlige og nordvestlige Stater er Klimaet mere strengt om Vinteren. Det er jo et udstrakt Land med mange Slags Vejrlig.

     Drengen passer sin Skolegang på Temple Universitetet og klarer sig, saavidt jeg kan forstaa, godt. Det gælder baade Skolearbejdet og det arbejde, som han gør der udenfor Timerne for at tjene noget til Hjælp til Udgifterne ved Bøger, Sporvognsrejer, osv. Han er stadig meget interesseret i sin Violin. Og jeg maa sige, at jeg næsten foretrækker at høre ham spille paa Klynketræet frem for at høre den evindelige Bralren op paa Radioen.

     ”Irland”, som Erik sejlede til Danmark med i Sommeren 1933, var her i forrige Uge. Den laa i Chester, Pa., længere nede ad Delaware Floden, hvor min Kone og Drengen tog ned og hilste paa Venner og Bekendte. Det maa enten være et godt Skib at være med, eller ogsaa maa der være skralt med Hyrer at faa i Danmark, for en af Matroserne, som Erik var godt bekendt med paa sin Rejse, var der saamænd endnu. Da jeg sejlede i Dampere, var det sjældent at Matroserne blev saa længe i samme Skib. I Sejlskibe var det jo en anden Sag; der kunde de godt blive i baade 2 og 3 Aar ad gangen.

     Her ved Jul ankom det tidligere danske Skoleskib ”Georg Stage” til New York. Det er nu under engelsk Flag og hedder ” Joseph Conrad”, opkaldt efter den afdøde Forfatter, den mærkelige Polak, som var engelsk Sejlskibsfører, og som skrev Søhistorier paa engelsk.

     Skibets nuværende Ejer og Fører Alan J. Villiers, er ogsaa Forfatter af maritime Historier og emner. Efter et Uheld, hvorved Skibet drev fra sin Ankerplads ved Brooklyn og fik nogen Bundskade, maatte det i Tørdok i Nærheden af Erie Basin, Brooklyn, hvor jeg saa det.

     Branson, vor Nabo, vilde gerne se dette fuldriggede Skib – de er jo sjældne nu – og Koldbye (Danskeren paa Kontoret, hvor jeg arbejder) var ogsaa interesseret i at faa det at se, da han har været Elev der ombord som Dreng. Saa kørte Branson, Kolbye og jeg derop en Søndag for to Uger siden i Bransons Bil. Det var en meget fornøjelig Tur.

     Det er ogsaa snart mange Aar siden jeg har været i New York og Brooklyn, skønt Jernbaneturen fra Philadelphia kun tager et Par Timer, men saa har jeg i mellemtiden været adskillige andre Steder længere herfra saasom San Francisco, Bergen og Oslo.

     Det kunde være morsomt at komme hjem engang og hilse paa Slægt og Venner, men som Tiderne er nu har det vist lange Udsigter. Men læse om danske Forhold og følge lidt med i, hvad der sker, har vi dog Lejlighed til gennem Aviserne.

     For Tiden drejer Avislæsningen her sig mest om Hauptmann, som er beskyldt for Bortførelse og Mord af Lindberghs Barn. Vidner i Sagen er hentede baade fra Tyskland og England, saa det bliver en meget kostbar Historie for det offentlige.

     Lige før denne Sag kom op, var der en anden, som fulgtes med stor Interesse særlig i Søfartskredse, nemlig Søfartssagen om ”MorcoCastle”, der brændte og strandede her ved Jersey Kysten. Vi var ved Strandingsstedet et Par gange om Søndagene her i Efteraaret.

     Ja, Anna, nu vil jeg slutte med gode Ønsker for dig og dine. Hils Lavrids mange Gange fra mig. De bedste Hilsener fra min Kone og Drengen. Hils vore Søskende og deres Familier.

Din hengivne Broder

Herman

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]