|
|
|
|
|
Billederne af Herman har jeg fået af Jens Hemmingsen og Erik Hemmingsen. Billederne er fra 1914, 1917 og 1934.
|
 |
| Herman skar dette mangletræ til søster Anna i 1908. Inskriptionen lyder: Herman skar dette mangletræ til sin søster. Annas initialer A. H. P. er også skåret i træet. Disse billeder har jeg fået af Carl Hemmingsen, Hermans barnebarn. | |
Herman var ældste søn af en børneflok på 7. Hans far var bagersvend Peder Hemmingsen født 1842 i Nyraad ved Vordingborg og hans mors navn Karen Cathrine Hindborg, født 1849 i Magleby på Møn.
I hans tidlige barndom flyttede familien til Herfølge, hvor hans far arbejdede på byens bageri.
Han var særdeles godt begavet, men da han kom ud af kommuneskolen, havde forældrene ikke råd til at lade ham fortsætte i anden skole. Dette syntes daværende pastor Møller i Herfølge var synd og skaffede ham friplads i Køge realskole.
Efter endt skolegang her var han en kortere tid ansat som assistent på Vallø Stiftskontor. Dette stillesiddende liv passede ham ikke, han ville ud i verden og opleve noget mere og valgte derfor gå til søs.
Fra dette tidspunkt begynder hans breve. Hans far var blevet syg i 1891 en tiltagende lammelse*) lænkede ham efterhånden til en stol, i 1901 dør hans mor og hans far fik ophold i mit hjem nær Vallø Station. Han levede her indtil sin død i efteråret 1915. Selv er jeg født i 1901, jeg husker min morbror fra ca. 1908 da han i ca. 1½ år boede i mit hjem og gik til hånde ved forefaldende arbejde. Han havde dengang taget styrmandseksamen i København, begge halvdele på den tid man normalt tog den ene halvdel. Det var på den tid vistnok umuligt at få hyre. Mit hjem var meget gæstfrit, på grund af min morfars ophold der, blev det et samlingssted for alle min mors søskende, som fik en slags hjem samme sted.
Omkring århundredskiftet sejlede min morbror som matros på Malmøbådene, fra den tid er ingen breve. Hen imod slutningen af 1. verdenskrig, da tyskerne erklærede uindskrænket ubådskrig gik han i land og bosatte sig i Espergærde. I den tid tog han til København og lærte trådløs telegrafi. Fra denne periode er heller ingen breve.
Min far var murermester og hed Laurits Pedersen. Min morbrors søskendes navne var, så vidt jeg husker, efter alder: Min mor Anna, Anton, Carl, Marie, Emma og Oluf, som kun var 13 år da hans mor døde. De er ofte nævnt i hans breve og er alle døde nu.
*) Erik Hemmingsen fortæller: I de dage æltede bagerne dejen med fødderne - de bare fødder altså. Derved fik han revet et eller andet og blev lam. Herman lavede en slags pind, som Peder kunne bruge til at vende siderne på en bog, hvis han ville læse.
