West Hartlepool 19/11 1995 

Kjære Forældre.

I aften vil jeg skrive et Brev til eder for at fortælle lidt om de sidste Dages Hændelser her ombord paa Skonnertskibet Hildur. Vi have nu liget her en 14 Dages Tid, men som sædvanlig have vi først nu faaet at vide, hvorhen vi skulle gaa. Fra Verkebäck og hertil have vi havt 18 Døgns Reise, - temmelig megen Storm, Hagl og Sne. Dog kunne vi vel trøste os med, at Hjemreisen ikke bliver et Haar bedre. – Det var naturligvis Taage, da vi kom her til England. Samme Dag jeg kom hertil, fik jeg Annas og eders Brev, hvorfor jeg takker. Sig også Knasten Tak, fordi han havde skrevet lidt i Brevet. Samtidig fik jeg Brev fra Præsten, hvori han meddelte meget Nyt; det var et godt Brev, som jeg skrev Svar paa i Forgaars og gratulerede i Anledning af  hans Udnævnelse til R af ?

Fra Kjøbenhavn har jeg derimod ikke faet noget Brev sagtens af den Grund som eders Brev anførte. Ejheller fra Mühldorff eller Jensen paa Slotskontoret har jeg faaet noget Brev skønt jeg skrev i Vesteback. Jensen er vel nu reist fra Vallø – Her i Hartlepool have vi ligget i en af de øverste Dokker. Siberin Dok. Der var mange Broer at forhale igjennem, inden vi naaede derop. Der maatte vi selv stable Props op paa Kajen; 2 Mand i Rummet, 1 paa Dæk og 3 i Land til at slæbe Props og stable dem op. Det gik langsomt med Losningen, ikke som i Grangemouth og Mathil, hvor vi kunde kaste Tømmeret ret ind på Kajen eller i Lægtere og Skotterne saa halede af sted med det. Nu have vi faaet Kullene ind og ligge ude mellem Bøjerne og vente paa god Vind for at gaa over Nordsøen med Kullene. Dennegang skulle vi dog ikke saa langt med dem som de foregaaende 2 Gange. Nu vil skulle bare ind i Kattegat til Varberg i Halland midtveis mellem Gøteborg og Halmstad. Her ligge mange Skibe i Dokkerne, især svenske. En svensk Sømandskirke er her ogsaa. Mange rømme i denne Tid især Kokkene ombord i skandinaviske Fartøjer. Blandt andre har her været en liden Kjøbenhavner ombord hos os, der var rømt fra Sk. »Immanuel« fra Marstal. En anden Kjøbenhavner rømte fra en svensk Brig »Edvard« af Gøteborg, hvor han var Stuvart. Begge to havde nævnt at nu skulle vi stikke af fra »Hildur«. Og tage med en Langveitsreise? , men jeg har ikke villet.  Engang imellem har jeg sagt som saa. »Ja, i Aften luffer vi, Albert«. Det har han strax være med paa. Nei, jeg vil vente til jeg bliver afmønstret paa reglementeret Maade, naar vi komme til Varberg. Saa have Julius og jeg tænkt paa at reise til Gøteborg for at komme med en Dampbaad til England for at faa en Hyre paa Varmen. Om vi naa til Sverige, skal jeg skrive til eder, hvad det bliver til med den paatænkte Reijse.  Sig til Anna, at jeg da skal lade mig fotografere, hun maa sende mig sit Fotografi til Varberg. Til Anton har jeg kjøbt en Harmonika af den omtalte Slags – sexkantet. Jeg har ikke glemt Karls Confirmation, men at gratulere, ja det har jeg maaske nok glemt; derfor har jeg dog ikke glemt Karl. Nu faar jeg slutte for denne Gang med mange Hilsener til alle som jeg kjender derhjemme, til mine Søskende og Eder fra

Eders Herman  

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]