911 North Spring Street, Pensacola, Flo., 13. Novbr. 1919

Kære Søster og Svoger.

Tak for brev af August. Selv er jeg sen i Vending med at skrive, men jeg trøster mig med, at I har faaet brev fra Elisabeth i Mellemtiden. Naar I faar dette, bliver det nær Aarsdagen for min Afrejse fra Danmark. Det er en rum Tid at gaa og vente paa, at en Motorskonnert skal blive færdig, ikke sandt! Endnu er der langt hjem med Fuldendelsen, og jeg kan ikke sige andet, end at jeg er lumsk ked af alt, hvad der hedder Motorskonnert. For Øjeblikket er Arbejdet igen standset. Pengene er brugt op igen paa den Fornyelse af Byggekontrakten, som Rederen havde sat sin Lid til vilde bringe Fuldførelsen med sig. Jeg har intet hørt fra ham i nogen Tid, men antagelig bliver han nødt til at spæde til for i det hele taget at faa noget ud af det. Jeg længes efter at kunne bringe den hjem til ham og sige værsgo’ her er Skonnerten, og saa færdig med dig.

Det vilde vist interessere dig, Lavrids, hvis du kunde se Bygninger og Byggemetoder her ovre. De fleste Huse her nede i Syden er bare af Træ. Skyskraberne naturligvis undtagne; men af dem har Pensacola kun en tre-fire Stykker. Enkelte af de »bedre Folks« Huse er jo ogsaa helt eller delvis af Mursten, nogle endda med Kampestensgrund, og Kampesten er ogsaa brugt i mange Tilfælde til lave Stenmure rundt Plæner og lignende, og disse Sten hidrører fra Sejlskibenes Ballast, dengang da Sejlskibsfart paa Pensacola var i fuld drift. Men i det store og hele bliver Husene byggede af Træ enten paa Murstenspiller med frit Spillerum for Vinden ind under Husets Gulve, eller ogsaa er der mellem Pillerne sat Ristværker af tyndt Træ for at give det Udseende af fortsat Grund hele Vejen rundt. Det hænder ogsaa, at der er en enkelt Stens Mur fra Pille til Pille; men den er da gærne gennembrudt saaledes (tegning). Saa godt som alle Huse er spaantækkede. Af de billigere Huse er en Del dog forsynede med Paptag af en særegen vissengrøn Farve og i Mønstre, der ret skuffende efterligner grønne skiffersten. Det ser meget net ud. Jeg ved ikke om vi har noget lignende hjemme; jeg saa i hvert Fald intet saadant, før jeg rejste. Hvis det er en Nyhed, skal jeg gærne tage et Par Ruller af denne Tagpap med hjem, naar Skibet engang er for Hjemgaaende.

Som et Kuriosum kan det nævnes, at den første Skyskraber her i Byen hedder Thiesen-Building og er opført for en dansk Mand, Thiesen, der ejer den og adskillige andre Huse, deriblandt en stor Avtomobil-Garage med Reparationsværksteder opført nu i Sommer. Han kom hertil som Sømand for mange Aar siden og har tjent adskilligt i sin Tid ved at holde Saloon (Beværtning). For Øjeblikket har han da ogsaa en saadan, men bare for Udskænkning af Øl med 2½ % Alkohol, og det er for ringe en Procent til at gøre Forretningen særlig indbringende eller Øllet særligt velsmagende. Af Danske findes her iøvrigt ikke mange. Paa Skibsværftet saaledes kun en Tømmermand. Her er ogsaa en dansk Skibshandler, som er Vicekonsul. Derimod er  der mange norske.

Naar dette brev naar hjem, lakker det mod din gode Tid; Lavrids, da du lægger Murskeen paa Hylden og sidder i Lænestolen og fløjter, mens du overvejer hvad næste Sommer vil bringe. Du arbejder vel stadig paa bedre Byggeskik? Jeg gad vide om den ikke med Held kunne finde Anvendelse ogsaa i dette Land. Her er mange nydelige Bungalower, men her er sandelig ogsaa mange, som ikke er det. Saadan et Træhus med Hjørnetaarne og Spir og hele Udstafferingen af Rokkedrejerarbejder og Sprinkelværk kan ogsaa være væmmeligt, især naar der tillige er anvendt Farver, som ikke passer hverken her eller hisset. Undertiden, naar jeg ser saadan et arkitektonisk Misfoster, kommer jeg i Tanker om Maskinmester Birch ombord i »København«. Vi kom og skulde gaa ind til Porto Grande, paa Cape Verdeøerne, og en Passager, der hed Lindegaard, stod og talte med Birch om de nøgne Fjælde, der hævede sig spidse og kantede alle Vegne, hvor man saa. »Ja«, sagde Maskinmesteren, »man faar ligefrem Lyst til at ta’ Forhammeren og gaa op og slaa Kanter af.« Ligesom Birch vilde forbedre Fjældtoppenes Udseende ved Hjælp af Forhammeren, saaledes kunde man ogsaa her føle sig fristet til at slaa haardt til paa Sprinkelværket i mange af Husene. Her vilde sikkert være en vid Mark for saadanne Institutioner som Akademisk Tegnehjælp og Bedre Byggeskik og lignende; men det kunde vel lidet nytte, hvis det var Danskere eller Fremmede i det hele taget, som kom for at lære amerikanerne noget. Hjemmefødte Tanker gror jo gærne bedst i et Land.

Der tales saa meget om, at der1922 skal afholdes en Verdensudstilling her i Florida som Højtideligholdelse af Hundredaaret efter denne Stats Inkorporation i forbundsstaterne. Lovgivningsmagten har bemyndiget en Kommitté til at vælge Byen, der skal have Udstillingen. Nu da Kommitteen har været rundt til de forskellige Byer, hvorom der kunde være Tale, og ladet sig fetere, har den for ikke at fornærme nogen vedtaget, at der i steder for en Verdensudstilling, som den ene By er for misundelig til at lade den anden faa, hellere maa afholdes en Slags national Udstilling (State fair) i fire forskellige Byer. Pensacola vil ikke lade sig nøje med denne Afgørelse, som den hævder er imod det, Lovgivningsmagten har givet Bemyndigelse til, og  Pensacolanerne vil nu gøre Forberedelse til at holde Verdensudstilling uden Hensyn til de andre Byer, idet man saa løber an paa at faa de nødvendige Bevillinger senere.

Vilde det ikke være en Idé, om Ejvind fik lært noget Engelsk og saa tog en Tur til staterne om et Par Aar, naar Danmark bliver Udstillingsdeltager i Pensacola, Flo.?

Her arbejder Bygningshaandværkere jo med ved alt forefaldende. De samme Svende, som blander Cementen og Gruset og Sandet og støber Grunden, kan godt senere gøre Tømrer- og Malerarbejde paa samme Bygning - her er ingen Pjank. De behøver ikke at vente til Rasmussen kommer fra Hospitalet, før hans Bajerkasse kan blive flyttet væk, saa de kan mure videre paa Skorstenen.

Jeg vedlægger et Par Smaabilleder af Strandkanten nede ved Skibsværftet, hvor Peter ses, paa det ene sammen med sin gamle Far, paa det andet sammen med en Tønde, sin Hat og sig selv. Ogsaa to Billeder fra et lille Torv, der ligger et Par Minutters Vej fra, hvor vi bor. Disse to Billeder forestiller et Par tørstige Hunde, - men af Træ den ene, og hjemmelavet.

Drengen er saa glad for hjemmelavet Legetøj, og vi køber ikke mere noget til ham. Han bygger Huse og Dampere af Træklodser, som jeg har taget hjem til ham fra Skibsværftet. Han begynder at tale Engelsk. Han leger jo med de andre Børn, og saa kommer Sproget af sig selv.

Nu en venlig Hilsen til alle hjemme fra hele Familien. Bring min Hilsen til alle gode Venner og Bekendte, særlig naturligvis til vore Søskende og deres Ægtefæller og Børn. Skriv lidt ved Lejlighed. Jeg forbliver jeres hengivne

Herman

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]