New York ¼ 1905.

Kære Fader.

Først et par Linier før vi sejler for Blot lade dig vide, at vi gaar herfra i Overensstemmelse med den gamle Formular: »Alt vel ombord«. Vi har endnu ikke faaet de nye Folk ombord. De vil sagtens komme i sidste Øjeblik, som Skik og Brug er i Langfartskuder. Det er derved udelukket, at de skal faa i Sinde at gaa i Land igen. En ny Styrmand her vi dog haft allerede en Ugestid. Han er engelsk og Lord. Det vil sige, hans Papa har gjort ham arveløs, saa han har ingen Ret til Titelen. For resten er han en ældre Herre og forhenværende Skipper; men hans Skipperbrev er nok suspenderet for tre Maaneder; om hans Næse ikke lyver, saa tror jeg at kunne gætte Grunden dertil. Min Landsmand Tømmermand Karl Haagensen fra Christianshavn mønstrede igaar paany. Han blev mønstret af, strax efter at vi kom ind hertil for efter hans Mening at gaa med Damper til London sammen med en af vores Matroser, som ogsaa fik sin Afregning. De to gamle Svende gik imidlertid paa Svir og da Pengene var slut, kom de begge tilbage og arbejdede for Dagløn. Otto Matrosen – blev endogsaa efter Sejlmagerens Død forfremmet til dennes Plads. Det gik uheldigvis saa, at han glemte at sy og i Stedet for gik iland og solgte Sejldugen og drak Pengene op. Den anden Dag mønstrede han i en norsk Bark for Liverpool. Tømmermanden har omsat det meste af sit Værktøj i flydende Varer, men ellers all right.

     Jeg havde Brev fra Oluf forgangen Dag. Emma sendte mig samtidig et Brevkort med Billede af Vallø Slot, hvorfor min bedste Hilsen og tak til hende. Jeg haaber, at du har faaet Fotografierne, som jeg sendte for nogen Tid siden. Jeg fik Marias ogsaa ? Billede malet (efter Fotografi) og sendte dem begge to hjem til Sverige til hende. Amerikanerne ere dygtige til den Slags Arbejde. Næsten alle Gutterne herombord har faaet deres respektive Kærester eller Søstre malet. Dersom Anna skulde have Lyst til at skrive til min bedre Halvdel, da er Adressen: Sødra Förstadsgatan 102 Malmö, men kanhænde, hun har erfaret, at det er et utaknemmeligt Arbejde at skrive til Maria. Min Erfaring er i hvert Fald meget stor i den Retning. Jeg er jo imidlertid ikke den eneste Sømand, der maa sande det gamle Ord: »Naar Døren er lukket og Lyset er slukket, saa er den glemt, som ude er stukket«. Dette er sagt uden Bitterhed. Hjemmefra, det vil sige fra Anna og mine Søskende i Almindelighed, har jeg jo haft mange Breve, men lige meget.

     Hils dem nu alle sammen, Fader, de store og de smaa. (Jeg glæder mig til at komme hjem og lege med de smaa Petersen’er). Sikken Fest vi skal lave! Husk Anna paa, at et Brev ud til Australien vil tage nogle og tredive Dage, og at vi vil komme dertil om ca. tre Maaneder fra Dato, om alt gaar vel. Nu mange Hilsener og et Levvel til dig fra din hengivne Søn

Herman.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]