Christian Hindborg


Christian Hindborg er født i Otting i Oddense/Otting sogn i Salling i 1757, og døbt Christen Olesen.

I 1768, hvor han var 11 år gammel, overtog hans forældre en lille fæstegård i Hindborg by, hvilket må være årsagen til, at han har oplyst til militæret, at hans hjemsted var Hindborg.

I alt fald kaldte militæret ham Christian Hindborg.

Sognet Hindborg er ganske lille, i 1700-tallet boede der i alt kun mellem 150 og 200 mennesker i sognet. (I 1960 var folketallet 214). Præsten i Hem bestred 3 små sogne: Hem, Hindborg og Dølby. (I Trap Danmark kan man se, at Hindborg tidligere har heddet Høneborgh)

Man kan undre sig på, hvordan kvaderstenskirken i Hindborg overhovedet er blevet bygget af det lille sogn. Forklaringen synes at være, at i 1100 - 1200 tallet var sognet temmelig folkerigt, men senere har den sorte død decimeret indbyggertallet, og endeligt har man endnu senere oprettet Skive landsogn, hvis areal blev taget fra de omliggende landsogne, heriblandt Hindborg.

1773 boede en "Sergant" i Hindborg sogn, hvilket måske kunne tydes derhen, at hæren havde oprettet et lille hvervekontor på egnen. Måske havde man erfaret, at de unge mænd fra Salling var gode soldater. Han kunne også være tilknyttet den lille garnision, som var placeret i Skive.

Lige før Christians/Christens fødsel i 1757 hærgedes Salling af en alvorlig kvægpest, hvorunder en stor del af kvæget døde. Fattigdom og nød fulgte.

Magister Jens Christians Hansen i Viborg (død i 1944) var født på en af gårdene i Vinde ved Skive, hvor Christian Hindborgs bror, Peder Olesen, købte en smedie i 1797 (se senere).

Magister Hansen skriver om livet i Salling (Vinde) i 1700-tallet blandt andet:

"Ved gaden (vejen gennem landsbyen) lå nogle huse, men ellers var det stedet, hvor landsbyens kvæg samledes, når byhyrden skulle drive det på græs, og hvor hver måtte hente sine dyr, når han kom hjem med dem igen. Her var også bymændenes mødeplads, når oldermanden kaldte dem sammen med sit tudehorn.

Her i Salling var der i almindelighed loft over stuen, og ildstedet var anbragt ved stuens endevæg mod frammerset med et røgfang over. Skorstenen var kun ført nogle få tommer over loftet; den gik slet ikke ovenud gennem mønningen. Røgen stod og sivede over loftet, til den kunne finde op gennem lyren.

Alt var sodet og tilrøget, men det havde i det mindste én god side. Røgen virkede desinficerende. På loftet kunne alt holde sig. Her hang pølser og flæskesider og tøj af alle slags. Røgen holdt alt træværket fri for orm og husbukke.

Stuen var opholdsted for gårdens småkræ.

Trods snavset og sammenstuvningen var livet mindre farefuldt i disse huse, end man skulle have troet. Men mod epidemier, som påførtes ved smitte udefra, var der intet værn". 

Nedenfor tegnes Christens/Christians oprindelse og livsforløb, som disse fremstår for nærværende.

År Alder Begivenhed
1719  
Ole Christensen fødes i Øster Dølby, Dølby sogn i Salling. I kirkebogen er noteret: Til dåben et uægte barn kaldet…….. Navnet er ikke ført ind, men det bør være Ole Christensen fordi: Det var det eneste barn overhovedet, som blev døbt i Dølby kirke det år. "Krabbesholm"s  fæsteprotokol hævder, at Ole Christensen er født i Øster Dølby i Dølby sogn. Årstallet stemmer med hans senere opgivne alder.
Der blev endvidere intet barn døbt ved navn Ole i Dølby sogn i årene før og efter 1719. Navnet Ole optræder blandt fadderne. Kirkebogen fortsætter: Født af Maren  Jepsdatter som tilforn hafte tient i Eskier, og der i Advent 1718 udførd kirkens disciplin for sin begangne forseelse. Baade da og nu ved dåben blev udlagt til barnefader Niels Jensen, karl i Tanderup i Thye.
Faddere vare:
- Christen Jensens kone af Eskier.
- Christen Jørgensens ……..
- Karl Ole Jensen
- Christen Jacobsen af Traadstrup.
Det ser ud som om moder og barn senere boede sammen med Christen Agggerhøne (Agerhøne) i Døby. I 1745 anmelder Christen Aggerhøne Ole (Christensen) til konfirmation i Dølby Kirke. Konfirmanden er 25 år gammel. Ole Christensen er født under "Krabbesholm" gods. Han levede jo det meste af sin tid under stavnsbåndet, og kunne således ikke forlade godsets område uden godsejerens tilladelse.
1720  
I Oddense/Otting kirkebog noteres:
I december blev Christen Skræders barn af Frammerslev døbt ved navn Anna.
Faddere:
- Frue Høeg i Saastrup
- Niels, soldat hos cap. ............ ibid (sammesteds)
- Ole Lassen i Frammeslev
- Maren og Bothil Christens
- Lars Aalborgs datter i Frammelev
Anna Christensdatter blev gift med Ole Christensen og er Christian Hindborgs moder.
1733  

Stavnsbåndet indføres. I forvejen havde de fleste bønder mistet ejendomsretten til deres gårde. Der var dog stadig en del selvejerbønder i landet, især i Jylland. Fæstesystemet var en ulykke på mange måder, mest  fordi bønderne derved til en vis grad mistede lysten og initiativet til at arbejde. Men perioden er nok i virkeligheden normalt fremstillet lidt for dyster. Hvis man graver et spadestik dybere fremstår følgende kendsgerninger:

  • Der blev arbejdet i mange timer, men ikke særligt hårdt. Arbejdet blev afbrudt af mange spisepauser. Midt på dagen sov man til middag en time eller to.
  • Bønderne holdt mange gilder.
  • Stavnbåndet varede kun i 55 år. Det blev ophævet igen i 1788.
  • Stavnsbåndet omfattede kun karle i alderen fra 14 til 36 år. Alle andre kunne frit rejse hvorhen de ville. Stavnsbindingen blev dog efterhånden udvidet til at omfatte alle af mandkøn mellem 4 og 40 år.
  • De stavnsbundne karle kunne omgå bindingen på forskellig måde (og gjorde det i en vis udstrækning) ved: Køb af fripas hos deres godsejer. Hvervning som professionelle soldater. Flugt til byerne eller til Slesvig-Holstein. I sidstnævnte tilfælde udfoldede godset som regel store anstrengelser for at få rømningsmanden fanget og leveret tilbage, men det lykkedes som oftest karlene at klare frisag
  • Nogle sønner af fæstebønder formåede selv at  blive godsejere, og dermed ejere af et antal fæstegårde.
Stavnsbåndet blev indført i et forsøg på at fastholde karlene på godset. Det var i perioder vanskeligt at få fæstegårdene besat, hvilket gav godsejerne store problemer. De skulle fx betale skat til staten af alle godsets gårde, også af ødegårde.
1740  
Biskop Andreas Wøldike fra Viborg holder visitats i Hem kirke for sognene Hindborg, Dølby og Hem. Han noterede, at ungdommen svarede vel. Han var tilfreds med sognepræsten Johannes Graversen Assels. Degnen Søren Nielsen Heegaard er i sit liv ulastelig, men er ustuderet og behøver en medhjælper.
I Oddense/Otting sogn svarede såvel pigerne som drengene temmelig vel. Degnen Iver Pedersen er ustuderet og behøver hjælp til ungdommens undervisning, indtil han ved øvelse bliver "noget mere færdig".
1752  
I Oddense/Otting kirkebog noteres:
24. October: Blev Ole Christensen (33 år) og Anna Christensdatter (32 år), Frammerslev, troloved i Otting. (Disse er Christian Hindborgs forældre). Forlovere vare:
- Niels Jensen af Hindborg
- Jens Jensen af Krarup
Sandsynligheden taler for, at de begge var tjenestefolk, og at det er deres respektive nuværende eller forhenværende husbonder, som har været forlovere.
Den 19. november noteres i Otting kirkebog:
Blev Ole Christensen og Anna Christensdatter, Frammelev, viet i Otting kirke af pastor Nybroe i Balling.
 
Så vidt det kan ses, boede ægteparret i Frammerslev og Otting indtil Ole i 1768 fæstede en mindre gård i Hindborg. Det er ikke klarlagt hvorledes de ernærede sig inden gårdfæstet.
1755  
I Oddense/Otting kirkebog noteres:
Blef Ole Christensens barn nafnlig Peder døbt i Otting kirke.
Jens Løvrings hustru i Otting bar barnet.
Faddere:
- Jens Løvring
- Christen Hind…s hustru
- Anders Huulgaards hustru
 - Karen Jensdatter
Alle af Otting.
Peder Olesen blev oplært som smed og købte på et tidspunkt en smedie med jordtilliggende i landsbyen Vinde, i udkanten af Skive. (Se senere).
1755  
I Hvidbjerg kirke døbes Søren Liigaards søn Anders.
Dette er den Anders Sørensen Bønding, som senere blev gift med Christian Hindborgs søster Anne. Er omtalt i skifteforretningen efter Christians mors (Anna Christendatters) død i 1797.
1757
I december noteres i Oddense/Otting kirkebog:
Blev Ole Christensens søn i Otting døbt i Otting kirke og kaldet Christen.
……… Nielsens hustru i Oddense bar barnet.
Faddere:
- …………Jepsens hustru
- Christen Hiolters hustru
- Jens Løvrings hustru
Alle af Otting.
(Kirkebogen for dette tidspunkt er noget medtaget af fugt).
Christen Olesen er den senere Christian Hindborg.
1759 2
Parret får datteren Johanne, som døbes i Oddense kirke. Hun får en temmelig trist skæbne, se senere.
En kone fra Dølby bar barnet. Forbindelsen til Øster Dølby var intakt.
1763 6
Ole Christensen og Anna Christensdatter får datteren Anne, som døbes i Oddense kirke. Forældrene angives at bo i Oddense. Dette er Christian  Hindborgs yngste søster, hos hvem moderen boede i sine sidste år. Hun og hendes mand (Anders Sørensen Bønding)  overtog i 1793 Ole Christensens fæste af den lille gård i Hindborg. (Se senere).
1767 10
I Damsholte kirke på Møn døbes pigen Caren Cathrine, datter af gårdmand Jep (Jeppe) Jensen og hustru Caren Madsdatter, som boede på en gård i
Frenderup.
Jeppe Jensen tjente ved sit bryllup i 1752 hos kammerherre og amtmand von Møsting på "Nygård", det senere "Marienborg".
Han var døbt i 1727 i Borre kirke, som søn af gårdmand Jens Jepsen Lind i Råbymagle. Han døde i 1793, 69 år gammel.
Caren Catrine bliver senere gift med Christian Hindborg.
1767 10
Der indførtes en ny hærordning, ifølge hvilken der skulle opretholdes i alt 14 hvervede infanteriregimenter. Til hvert infanteriregiment skulle anhænges en udskreven bataillion à 500 mand, i alt 7.000 mand. Til de nye nationalbatallioner  skulle udskrives én mand til 12 års tjeneste for hver 46 tønder hartkorn. Stavnbåndet opretholdtes i fuldt omfang. De professionelle hvervede soldater var hovedsageligt hvervede i udlandet (Tyskland og Norge). Der blev dog også hvervet unge danske bønderkarle. Ordningen kom aldrig til at fungere ordentligt, fordi den blev saboteret af godsejerne, som ikke ville af med deres bedste karle.
1768 11
Ole Christensen (49 år) overtager en fæstegård under "Krabbesholm", beliggende i Hindborg sogn. Gården er ikke stor (godt 2 tdr. hartkorn). Her var Ole og Anna faddere ved flere børns dåb, fortrinsvis for uægte børn. Har de følt en særlig sympati, fordi Ole selv var født uden for ægteskab?
Gården havde hidtil været beboet af Espen Madsen.
1771 14
I Hindborg kirkebog noteres:
Hjemmedøbt et uægte barn, fød af en quinde, nafnlig Anne Svendsdatter, som gjorde barsel til Christen Kush i Hindborg og fik udi dåben det navn Hans. Hjemmedåben blev udi kirken konfirmeret. Faddere:
- Ole Christensens kone i Hindborg
- Ole Christensen
- Thomas Hagelmager
- Jens Grands karls, nafnlig Christen N.
- Peder Ustrups kone
- Ovennævnte Christen Hansen Kush, boende i Hindborg.
1778 21
3. Sjællandske Infanteri Regiment stationerer en afdeling i Skive. Regimentet forlader Skive igen 8 år senere - i 1785. Det er ingenlunde utænkeligt, at Christen har ladet sig hverve til dette regiment.
1779 22
I Hindborg kirke konfirmeres Ole Christensens datter, Johanne, angiveligt 17 år. (hun var faktisk ca. 20 år).
Samme år noteres i Hindborg kirkebog:
Hjemmedøbt til Jep Instrup i Hindborg et uægte barn, kaldet Dorthe Marie. Fød af en quinde nafnlig Dorthe Sørensdatter, som besvangret kom fra Skive hertil for at gøre barsel. Barnet blev senere døbt i kirken. Faddere:
- Ole Christensens kone i Hindborg
-Jep Instrup
- Peder Ustrup
- Ole Christensen og datter Johanne
Alle af Hindborg.
Som barnefader blev udlagt en underofficer i Skive, hans nafn sagdes at skulle være Gutz Hærner. (Utydeligt skrevet).
1781 24
I Hindborg kirkeborg noteres:
Døbt et uægte barn, som forhen var hjemmedøbt, med navnet Karen. Moderen er Johanne Olesdatter, Ole Christensens datter i Hindborg. (23 år, Christian Hindborgs søster). Som barnefader er udlagt soldat fra Hannis (enhed), navnlig (ved navn) Poul Madsen.
Fadderne vare:
- Ole Christensen.
- Christen Høg.
- Melchior Christensen.
- Mette Andersdatter
Alle af Hindborg.
Ole Christensens datter (Anne) af Hindborg bar barnet.
Johanne blev ikke gift med soldaten, hvilket der kunne være mange grunde til. (Han kunne ikke forlade soldatertjenesten i utide. Måske døde han i tjenesten).
1782 25
I Hindborg kirke konfirmeres Ole Christensens datter Anne, 19 år gammel.
1785 28
I Skive kirkebog noteres:
26. august. Trolovedes i Vinde Peder Ollesen (30 år) og Anne Sørensdatter Bøning (44 år) i Peder Nørgaards huus. (Peder er Christian Hindborgs bror).
Trolovere:
- Christen Rogersen Smed (Peders læremester?).
- Niels Larsen.
Begge her i Byend.
Vielsen fandt sted i Skive kirke den 7. oktober.
Kunne Anne Sørensdatter Bøning være søster til Anders Sørensen Bønding, som senere blev gift med Peders (og Christian Hindborgs) søster Anne?
 
Samme år noteredes i Hem kirkebog:
Begravet general major de Poulson fra Viborg, 72 år. Endnu et tegn på militærets tilstedeværelse på egnen.
1787 30
Der afholdtes den første egentlige folketælling i Danmark. Formålet var blandt andet at fastslå, om der var basis for at udskrive flere danske soldater og dermed reducere antallet af dyre udenlandske hvervede soldater. Folketællingen viste, at dette skulle være muligt. Samtidig ville man også ophæve godsejernes hoved- og halsret over bønderkarlene. Godsejerne tillod ikke, at deres folk indskrev sig som hvervede. Det var faktisk forbudt at hverve soldater i landdistrikterne.
Det danske militær havde hvervekontorer i flere tyske byer, hvor der hvervedes unge mænd, som mødte op fra store dele af Europa. I Danmark hvervedes folk i byerne, fortrinsvis håndværkere.   Man tegnede sig som regel for en tjenestetid på 8 år. Lønnen og forholdene for soldaterne var dårlige, og mange fortrød bitterligt, at de havde ladet sig hverve. Desertationer var et problem.
1787 30
På gården i Hindborg bor:
- Ole Christensen, bonde og gårdbeboer, 67 år.
- Anne Christensen, madmoder, 69 år.
- Johanne Olesdatter, ugift datter, 29 år.
- Karen Poulsdatter, datterens uægte barn, 7 år. (Efternavn efter soldaten).
1787 30
På godset "Marienborg" i Damsholte sogn bor ejeren, kammerherre og amtmand Gerhardt Peter Anthon Bosc von Calmette og hans kone Ana Elisabeth von Calmette. Endvidere deres søn Carl Reinhardt på 6 år. Godsejerparret er henholdsvis 35 og 25 år. Staben af direkte ansatte udgøres af ca. 40 personer.
Cathrine Jeppesdatter, 19 år, er blandt tjenestepigerne og arbejder i hollænderiet (herregårdsmejeriet). Hendes søster, Kirstine Jeppesdatter, 26 år, er kokkepige.
Von Calmette ejer også lystslottet "Liselund" på Møns Klint, der bliver benyttet som sommerbeboelse.
 
I et hus med lidt jord i Frenderup bor pigernes far Jeppe Jensen, 62 år, aftægtsmand og gift for anden gang, med Kirsten Nielsdatter, 42 år. De har 7 sammenbragte børn boende hjemme, i alderen fra 4 til 26 år. Den ældste hjemmeboende datter, Kirsten Lucie på 26 år er gift, men manden er i tjeneste på "Marienborg". Hun må være identisk med den Kirsten Jeppesdatter, som også er opført i folketællingslisten som kokkepige på "Marienborg".
1787 30
I landsbyen Vinde lige vest for Skive bor:
- Peder Olesen, 32 år, husmand.
- Anne Sørensdatter, 46 år, hans kone.
Begge er gift 1. gang.
Peder er Christian Hindborgs bror.
1788 31
Stavnbåndet ophæves. Det er nu ikke længere godsejerne, men militæret, som udskriver de unge bønderkarle til soldatertjenesten. Dette år gjorde danske og norske styrker indfald i Sverige, fra Norge. I Danmark var man noget nervøs på svenskernes reaktion herpå, og dette kan muligvis være forklaringen på, at man etablerede ekstra beskyttelse af Øresundskysterne, for eksempel ved at stationere soldater i Jydelejet.
Møns Museum & Lokalarkiv skriver om Jydelejet:
 
- På stedet har der været indkvarteret folk fra Jylland.
- Ordet leje angiver fortrinsvis stedet for et fiskerleje.
- Den folkelige overlevering har to forklaringer:
  1. Under svenskekrigen 1658 skulle et kompagni jyske soldater have haft lejr i den smukke dal ved Møns Klint.
  2. Jyske fiskere i havsnød skal have søgt ly og leje i dalen, der et af de få steder på Klinten, hvor man kan komme op på land. Årstal er ikke nævnt.
Det er slægtstraditionen, som hævder, at Christian Hindborg var soldat i Jydelejet. Overleveringen skal måske revideres.
1789 32
Der indføres atter en ny hærordning, hvis hovedformål igen var at reducere forsvarsudgifterne. Halvdelen af hæren skulle nu bestå af hvervede professionelle soldater, og halvdelen skulle være udskrevne værnepligtige, som blev opstillet ved siden af de hvervede.
1789 36
Christen Olesen er nu hvervet soldat, udstationeret i Jydelejet på Møns Klint. Officererne og regimentsskriveren har ændret hans døbenavn til Christian Hindborg. Christen lød måske for bondsk. Kongen hed ved denne tid Christian VII. Det var endvidere almindeligt at give soldaterne efternavne efter det sted de kom fra. Han brugte dette navn resten af sit liv. Det ser ud, som han på én ellen anden måde har omgået bestemmelsen om, at bønderkarle ikke måtte lade sig hverve før 1789.
1790 33
I Hindborg kirkebog noteres: Den 26. april begravet Johanne, Ole Christensens datter i Hindborg, 31 år gammel.
Måske var de gamle folkeviser ikke så langt fra virkeligheden, når de fortalte om unge kvinder, som gik i deres grav fordi de ikke kunne få deres hjertenskær.
1792 35
Christian Hindborg er nu sluppet ud af militærtjenesten, og har fået ansættelse på godset "Marienborg" på Møn, først som tjener og senere som jæger (herregårdsskytte).
Hans nærmeste overordnede er skovfoged Ole Nielsen, som er blevet gift med kokkepigen Kirsten Jeppesdatter. Christian bliver et par år senere svoger til Ole Nielsen.
"Marienborg" ejedes af la Calmette, om hvem en 88 årig mønbo i 1930 skrev følgende:
"Der skete et stort jordskælv i Spanien (Portugal!) hvor en stor by sank som hed Lissabon. Og der var et herskab som slap derfra. Herskabet var kommet til vogns, en stor wienervogn, og der var en amme med en lille dreng i sit forklæde, og herren sagde til kusken, at han skulle køre så stærkt han kunne. Men fruen sprang af og kom ikke med. Jorden revnede, så damp og vand kom frem, og de store hjul dårligt kunne komme over, men de slap og kom til Frankrig. Hunde og katte havde forladt byen 3 dage før, og kreaturerne brølede og rev sig lød fra deres stalde. Denne herre hed kammerherre Calmette og kom til Marienborg på Møn."
Jordskælvet og flodbølgen ved Lissabon fandt sted i 1755.
Den under 1787 omtalte ejer af "Marienborg" synes at være en søn af den Calmette, som kom fra Portugal. Hans Ole Petersen ved Møns Museum i Stege skriver i 1995:
"En ofte gentaget påstand i Hindborg slægten, er at Christian Hindborg skulle være gift med Calmetternes guvernante, som reddede Calmettes børn ud af Lissabon jordskælvet i 1755. Jeg har ikke fundet belæg for, at dette skulle være sandt".
1793 36
I Hindborg kirke vies ungkarl Anders Sørensen fra Bønding (38 år) og pige Anne Olesdatter i Hindborg (30 år). Bryllupsfesten holdes i hendes faders, Ole Christensens, hus i Hindborg.
Forlovere:
- Jacob Sørensen fra Bønding. (Bror til brudgommen).
- Peder Olesen i Vinde. (Bror til bruden).
Bønding er navnet på en ældgammel gård i Salling. Filmatiseringen af Jeppe Aakjærs "Livet på Hegnsgaard" foregik på gården. På et tidspunkt var gården delt i to fæstegårde.
Samtidigt overtager Anders og Anne Ole Christensens fæstegård i Hindborg. Det er faktisk aftalt i fæstekontrakten, at de to skal giftes i forbindelse med overtagelsen af fæstet. Anders har fået (købt) frihedspas  fra godset Bustrup i 1783.
Anders og Anne skal yde aftægt til Ole Christensen og Anne Christensdatter. Ole afstår frivilligt gården "formedelst alderdom og skrøbelighed".
De to gamle skal gives "sømmelig jordefærd efter stand og evne", alt efter den aftale, som er indgået imellem dem og de nye fæstere.
Anders Sørensen Bønding skal hvert år hente et læs tørv på Alheden til opvarmning af Hem præstegård.
Krabbesholm har nu fået borgerlig ejer, Hans Rasmussen.
1794 37
Christian Hindborgs far, Ole Christensen, dør 75 år gammel og bliver begravet på Hindborg kirkegård. Der holdes ikke skifteforretning. Præsten noterer fejlagtigt i kirkebogen at han er 68 år gammel.
1795 38
I Damsholte kirke vies ungkarl Christian Olsen Hindborg (38 år) og pigen Karen Cathrine Jeppesdatter (28 år), begge fra "Marienborg".
Forlovere var: S. M. Berg på "Marienborg" og Ole Nielsen, skovfoged på "Marienborg".
(Har Christian modtaget en arvepart efter faderens død året før?)
1796 39
I Damsholte kirkebog noteres:
Den 1. maj blev dåben confirmeret på jæger på Marienborg Christian Olsen Hinberg og hustru Karen Cathrine Jeppes Datter (hos skovfoged Ole Nielsen ved Rytzebek) deres datter datter fød 9.de Martii, som var hjemmefødt af jordemoderen og kaldet Ane Marie, båren af Madame Birch på Hollændergården, hos hende gik gartnerens datter Dorthe Bræmer ved Marienborg. Faddere: de Herr forvalter Sveistrup og Møller ibid. Skovrider Hausner, Niels Jørgensen på Rytzebek, Jens Jepsen tienende Sven Lange i Frenderup.
1797 40
Christian Hindborgs mor, Anna Christensdatter, dør 78 år gammel og bliver begravet på kirkegården i Hindborg.
Administrationen på "Krabbesholm" afholder skifteforretning. I protokollen noteres blandt andet:
Sønnerne Peder Olesen, boende i Vinde, og Christen Olesen Hindborg, boende på Møen, er enige om, at moderens efterladte ejendele skal tilfalde søsteren Anne og hendes mand Anders Sørensen Bønding i Hindborg, som har huset moderen på hendes gamle dage. Disse skal til gengæld sørge for moderens begravelse.
Der har tydeligvis været kommunikation mellem Møn og familien i Hindborg. (Brev pr. dagvogn m.v. til den nærmeste kro eller købmandshandel?)
Det er noteret i skifteprotokollen, at Peder er den ældste af sønnerne. Skifteprotokollen er skrevet af Ebbe Broegaard, 42 år, boende med sin kone Kirstine Sudermark i Nørre Gaden 31 i Skive. I folketællingen 1787 er noteret om ham: "Lever af at skrive for Folk og maler lidet".
I Hindborg kirke konfirmeres Karen Poulsdatter, 16 år, datter af afgangne Johanne Olesdatter.
Peder Olesen køber smedie med jordstykke i Vinde.
Ovennævnte magister Hansen i Viborg skriver:
"Jorden mellem Kragmark og Heden (i udkanten af Vinde) var af temmelig dårlig, eller i hvert fald af middelmådig beskaffenhed. Herude på disse lodder rejste der sig efterhånden 3-4 småsteder. Blandt andre flyttede bysmeden Peder Olesen herud og byggede sig et hus på den sydligste af disse små parceller, og her lå da Vinde smedie til omkring 1870. Tidligere lå smedien i Østerbyen.
Peder Olesen var en rigtig bysmed. Han oppebar smedekorn af hele byen, ligesom degnen oppebar degnekorn - det var altså et lille embede, der opretholdtes, i hvert fald til 1830. Til gengæld for smedekornet skulle han vedligeholde landsbyens almindelige jernredskaber. Medens han for Skivehus skulle smede "for billig betaling". Jern og kul skulle beboerne vist selv levere. For kullenes vedkommende var der vist kun sjældent tale om engelske smedekul; de kendtes næppe. Man købte trækul fra skovegnene, eller, hvad der var hyppigere, man lavede selv tørvekul.
Peder Olesens lille smedested udvidedes efterhånden. Selv tilkøbte han et par smålodder, så han fik ½ tønde hartkorn. Hans Efterfølger, Jakob Rogersen (fra 1830) købte endnu mere".
Ukendt  
Christian Hindborg ansættes som skovfoged på "Liselund".
I en turistbrochure fra 1963 (Møn) er noteret: "Liselund har endda næppe været et sommerhus i den forstand, at ejeren boede der i uger eller måneder, han har sikkert været godt tilfreds med at blive på sin hovedgård Marienborg, der i luftlinie ligger 21 km fra Liselund, og hvor han til sin opvartning for sig, sin kone og sin eneste søn foruden sin ældgamle amme havde en fransk hovmester, en hushovmester, en sekretær, en jæger og en rideknægt, to tjenere og en kok, to kokkepiger, to stuepiger og to kammerjomfruer".
(De brave mønboer synes at være noget forfaldne til at brodere på kendsgerningerne. Når man ser hvor stort et arbejde, der er gjort ud  at gøre "Liselund" til et en særdeles attraktiv og rummelig sommerresidens, forekommer det meget nærliggende at antage, at det meste af husholdningen og administrationen er blevet flyttet ud til "Liselund" i sommertiden).
1799 42
Christian Hindborgs søn Anton Carl døbes i Magleby kirke. Christian Hindborg indføres kirkebogen som Kristiern Skovfoged ved "Liselund".
1801 44
På "Lisselund", Magleby sogn, Mønbo herred, Præstø amt, bor:
- Christian Hinborg, opsynsmand ved "Liselund"s bygninger. Alder opgivet som 46 år.
- Karen Jeppesdatter, hans kone, 36 år.
- Ane Christiansdatter, barn, 5 år.
- Anton Christiansen, barn, 2 år.
- Sophie Hansdatter, tjenestepige, 13 år.
- Lars Pedersen, tjenestekarl, 28 år.
Anton Carl dør som lille, men hans død er ikke indført i kirkebogen for Magleby sogn
Christian er således nu avanceret til opsynsmand.
 
I et hus med jord ved Marienborg, tilhørende "Marienborg" gods, bor:
- Ole Nielsen, 35 år og skovfoged.
- Kirsten Jeppesdatter, 32 år, hans kone
- To børn på 4 og 14 år.
 
I en smedie med tilhørende jord i Vinde ved Skive bor
- Peder Olesen, selvejerhusmand med jord og smed, 47 år. (Christian Hindborgs bror)
- Ane Sørensdatter, hans kone, 60 år.
Begge i første ægteskab.
- Thomas Nielsen, 25 år og ugift. Tjenestekarl og landsoldat.
- Sophie Marie Sørensdatter, 13 år, plejebarn.
Ifølge en lokal overlevering var Peder Olesen "noget af en tusindkunstner, som kunne lave mange ting".
 
I en lille gård i Hindborg bor:
- Anders Sørensen Bønding, 46 år, bonde og gårdbeboer.
- Anne Olesdatter, 39 år, hans kone.
- Karen Andersdatter, 20 år og ugift, hendes søsterdatter. (Dette er Johanne`s uægte barn, som nu er blevet givet efternavn efter Anders Sørensen Bønding, som formentlig er blevet hendes plejefar).
 
Om Karen Andersdatters videre skæbne er at berette:
Hun henlevede tilsyneladende et stille tilværelse hos sin moster Anne og hendes mand Anders i Hindborg indtil året 1823, hvor der skete en stor  omvæltning i hendes liv.
- I februar døde Anders Sørensen Bønding, 64 år gammel.
- I juli døde Anna Olesdatter, 60 år gammel (Christian Hindborgs søster).
- I Oktober blev Karen Andersdatter (42½ år gammel) i Hindborg kirke gift med ungkarl Anders Larsen (27½ år gammel), som gik hjemme hos sin far, Lars Grove i Hindborg. Forlovere var: Niels Thorsen, gårdmand i Hindborg, og Jeppe Larsen, gårdmand i Hem.
I kirkebogens tilgangsliste er noteret: "Anders Larsen Grove, 27½ år, er tilflyttet (til Hindborg sogn) fra Hem: Blev gaardmand entl. Anders Bøndings gaard i Hindborg".
Da Anders Sørensen Bønding og Anne Olesdatter var barnløse, er det sandsynligt, at Karen har arvet efter dem. Sallingboer har til alle  tider haft sans for livets kontante værdier. Magister Hansen hævder, at når en enke eller en datter sad inde med retten til en gård, var der snese af bejlere. Det hører dog med i billedet, at de første par årtier af 1800 tallet var en meget svær tid for Danmark, med tabet af flåden, tabet af Norge og statsbankerot. Priserne på landbrugsprodukter faldt katastrofalt. Folk synes at have klamret sig til den tilværelse de nu engang havde, og har haft nok at gøre med blot at overleve.
Karen og Anders fik ingen børn, hvilket Peder Olesen i Vinde heller ikke fik, så dermed uddøde hele Christian Hindborgs nærmeste slægt i Salling.
1804 47
I Magleby kirkebog er noteret:
Søndag den 11. Juli lod Christian Hinberg på Liselund conf. Sin hjem.s  Anthon født den 28. Juni. Susc. Madame Pfaff, test. Madame Berg, Hr. Pfaff, Hr. Tvede, alle fra Liselund, Liutenant Staal i Maglebye, og Studiosus (Ppur) på Aalebækks Gaard.
Anthon kaldte sig senere for Anton Charles.
1808 51
I Magleby kirke døbes pigen Lise, datter af Christian Hindborg og hustru Cathrine på "Liselund". Ole Nielsens hustru bærer barnet over dåben.
1819 62
Anton Charles Hindborg, søn af opsynsmand ved "Liselund" Christian Hindborg og hustru Karen Cathrine Jeppesdatter , bliver konfirmeret i Magleby kirke. Anmærkninger i kirkebogen: Kundskab God. Opførsel Skikkelig.
1820 63
Christian Hindborgs datter, pige Ane Marie Christensdatter, 23 år, bliver i  Magleby kirke viet til tjenestekarl Jens Larsen på "Liselund", 28 år.
Forlovere er: Christian Hindborg af "Liselund" og gårdmand Hans Larsen i  Søemarke.
Ane Marie levede ved "Liselund" hele sit liv. Det samme gjorde hendes datter, Lise Kirstine Jensdatter. Sidstnævnte er Edvard Jensens farmor.
1830 72
Peder Olesen sælger smedien i Vinde til smed Rogersen.
1832 74 I Skive kirkebog noteres: Død den 2. april, begavet 8. april, Peder Olesen, smed i Vinde, 76 år gammel.
1833 75
Christian Hindborg dør den 18. august. I kirkebogen indføres han som  forhen kammertjener hos afdøde de la Calmette på Liselund. Præsten noterer fejlagtigt i kirkebogen, at han var 79 år.
Slægtslegenden beretter: En søndag, da herskabet (de la Calmettes) kom fra kirke, var bordet udækket og man søgte derfor efter Christian Hindborg. Han blev fundet siddende død under et bøgetræ oven for slottet. - mod sydøst. Træet står der endnu, og man kan skelne et kors og bogstaver i barken - navn og dødsdag.
Et langt og begivenhedsrigt liv var hermed afsluttet: Bondekarl, professionel soldat, herregårdsskytte, skovfoged, opsynsmand for "Liselund" lystslot, kammertjener for la Calmette familien.
Der kan ikke være tvivl om, at Christen/Christian var et meget respekteret og vellidt menneske. Det er tydeligt, at han og Karen Cathrine havde et nært og venskabeligt forhold til la Calmette familien. Bemærk, at de brugte la Calmette familiens navne til deres egne børn.
Samme år, om sommeren (1833), foretog 3 unge københavnske studenter en rejse til Møn. En af dem, Bjerring, skrev en rejseberetning, hvori der fortælles, i uddrag:
"Efter middagen ( på "Doktorgaarden") beredte vi os til at tage til Liselund på Lille Klint. Fru kammerherreinde Calmette havde inviteret familien til bal og bedet at medtage alt dandsedygtigt personale".
På Liselund miniatur-slot residerede den da 45-årige kammerherreinde Calmette, født Mackeprang. Hun var datter af den gamle landsbyphysicus på Møn, ejer af Frenderupgaard, dr. med. Marcus Mackeprang - og halvsøster til "den gamle doctor" på Marienlyst og til den afdøde sognepræst i Damsholte. Gift med den unge ejer af Marienborg var hun i en årrække den strålende værtinde både der og på Liselund. I 1820 var hun blevet enke, og i 57 år boede hun derefter alene på det lille Liselund slot sammen med en selskabsdame.
Nu bød hun til fest, og vi lader Bjerring fortælle videre:
"Kl. 3 eftermiddag satte vi os på vognen; doctoren som kusk med sin datter på forreste sæde, fruen og jomfru Sparre på midterste, løjtnanten og min ringe person på bageste.
Liselund er det yndigste opholdsted, man kunne ønske". (Her følger en lang beskrivelse af stedets herligheder). Derefter beskrives aftenens bal:
"Efter at lysekronerne og lampetterne vare tændte, svandt udsigten gennem glasdørene; derimod bemærkede vi ude i mørket en del flade næser på ruderne af bønderfolkene, der nysgerrigt havde samlet sig for at betragte de dansende.
Vore musikanter var to bønderdrenge fra Stege; pudserlig var costume og spil; den ene slog hele natten utrætteligt takten med foden og spillede ofte en anden. …… Harald M. og jeg hjalp derfor til på fortepianoet."
Beskrivelsen fortsætter med at studenterne tog afsked kl. 3 om natten og blev kørt til Peder La´fogeds gård, hvor de skulle overnatte. Dagen efter var de igen på Liselund. Der er ingen tvivl om, at de tre studenter har været dagens mænd i skysovs.
Christian Hindborg er ikke omtalt i beretningen.
1834  
I et hus ved "Liselund" bor:
- Catrine Jeppesdatter, 69 år og enke. Lever af pension.
- Lise Christensdatter, 26 år, ugift datter.
- Anton Carl Christiansen, 30 år, ugift søn.
1835  
Christian Hindborgs søn, ungkarl Anton Charles Hindborg af "Liselund", 31 år, bliver i Magleby kirke viet til pigen Ane Kirstine Pedersdatter af "Liselund", 23½ år. Forlovere er: Huusmand Jens Larsen af (ulæseligt) og Peder Larsen af Sømarke.
Samme år får parret en søn, som døbes Christian Hindborg. Denne dør 10 dage gammel. Samtidigt dør Ane Kirstine.
Samme år vies datteren Lise Christiansdatter i Magleby kirke til tømrer Knud Christiansen fra Sømarke.
Parret får kun èt barn, en datter.
1837  
I Magleby kirke vies enkemand Anton Charles Hindborg, 33 år, til pigen Margrethe Andersdatter af Magleby, 29 år.
Margrethe Andersdatter dør i barselsseng i 1838, med en dødfødt datter.
1843  
Christian Hindborgs datter, Ane Marie, dør og efterlader sig 7 børn. Disse er alle ude at tjene med undtagelse af den yngste, Peder på 11 år, som bor  hos faderen, Jens Larsen. Ingen af disse børn anvender efternavnet Hindborg. Edvard Jensen er efterkommer af datteren Lise Christiansdatter.
1844  
Enkemand (og havemand på "Liselund") Jens Larsen (som nu kalder sig Hindborg) vies i Magleby kirke til pigen Kirstine Larsdatter, som tjener på "Budsene  Steensgaard".
Parret får 4 børn, som bruger efternavnet Hindborg, uagtet at de ikke er beslægtede med Christian Hindborg. Det er formentlig disse børn og deres efterslægt, som slægtslegenden omtaler som "de falske Hindborgere".
1845  
I et hus i Sømarke By, Magleby sogn, bor:
- Cathrine Jeppesdatter, 80 år, enke. Lever af pension efter kammerherre Calmette.
- Anton Carl Hindborg, 40 år, enkemand. Indsidder og daglejer.
- Knud Kristensen, 36 år, tømmermand.
- Lise Christiansdatter, 37 år, hans kone.
- Maria Emmarentzie Charlotte Cathrine Knudsen. 2 år, deres datter.
1847  
I Magleby kirke vies enkemand Anton Charles Hinborg. 42 3/4 år, til huse hos snedker Knud Kristensen i "Liselund", og pigen Karen Kirstine Ottesdatter. 25 år, til huse hos Mads Ottesen i Sømarke.
Dette er Anton Charles` 3. ægteskab.
Samme år får parret en søn, som døbes Christian Hindborg.
Et par senere fødte piger får efternavnet Hindborg.                     
Parret får i alt 9 børn.
 
Samme år dør Karen Cathrine Jeppesdatter, 81 3/4 år, enke efter opsynsmand Christian Hindborg i "Liselund".
1850  
I et hus i Sømarke By bor:                  
- Anton Charles Hindborg, 46 år, daglejer
- Karen Ottesdatter, 28 år, hans kone.
- Christian Hindborg, 3 år, deres søn
- Karen Cathrine Marie Hindborg, 1 år, deres datter.
1877  
I Magleby kirkebog noteres: Anton Charles Hindborg, indsidder, fik fattighjælp, 72 år gammel, findes død på marken, rimeligvis af svaghed.
1891  
Anton Charles Hindborgs søn, Christian Hindborg, dør som ugift fattiglem, 44 år gammel

 

Det gik således ikke mandslinien alt for godt. Der var mere held ved Christian Hindborgs døtres efterslægter. Der henvises til udredning af Hindborg slægten, udgivet af Hans Ole Petersen ved Møns Museum i 1995. I denne udredning er udført en omfattende kortlægning af Christian Hindborgs efterslægt, helt op til vor tid. [Hans Ole Petersens slægtsbog er en af kilderne til denne hjemmeside, Carl Hemmingsen]

Hillerød i december 2004
Gunnar Andreasen

Tilbage til slægten Hindborg